![]() |
|
|
|
|
|
Vagner har været med i klubben i mange år og har ligeledes været klubbens revisor i lang tid. Han er klubbens kok, der specielt er kendt for sin glimrende frugtsalat, der serveres til de årlige jule- og ålefrokoster - serveringen foregår altid i en gul opvaskebalje. Der var stor panik og optræk til kollektiv depression forrige år, hvor baljen med salat var forsvundet på mystisk vis. Mere om denne kedelige historie kan der læses i klubbladet. For nyligt er det kommet frem, at Vagner har en fortid. I 1967 var han i Ekstra Bladet, i forbindelse med en eksamen, hvor han havde opnået et flot resultat. Dengang var han oversergent i flyvevåbnet og havde store visioner, om hvordan verdenen ville se ud i 2576. Det var noget med, at der skulle laves en skal omkring jorden, hvor en del af befolkningen kunne bo (nederste billede til venstre er fra Ekstra Bladet). Siden karrieren i luftvåbnet har han været pedel. Skakligt har Vagner altid været i den bedste halvdel i klubben, selv om det endnu ikke er blevet til nogen klub- eller pokalmesterskaber.
|
|
|