løst og fast omkring

Skørping Skakklub

36. årgang nr. 3

December 2010

C:\Documents and Settings\NIELS CHRISTIAN\Skrivebord\dec12.jpg K.jpg

 

Sort er i trækket og vil gerne være hurtigt færdig. Hvordan klarer han den? Se evt. løsning side 22.

 

                         Skakdødsfald 

Niels Chr. vinder pokalen

Og han vinder også klubturneringen

Højdespringer fra Sørup gentager sin bedrift

Richard lemlæster chef for rutebilselskab fra Århus

En nordjysk skakkæmpe er død

En af Nordjyllands store skakledere og –spillere, Jens-Erik Christensen, er død.

Jens-Erik er måske ikke kendt af de yngste spillere, men ellers er hans navn blevet lidt af en legende i landsdelen. Han blev født i Brørup i Sønderjylland og kom senere via Esbjerg til Aabybro, hvor han for alvor kom i gang med skakken i den lokale klub. Organisationsarbejdet tiltalte ham også, så han blev snart formand, og denne post kom han med en lille afbrydelse til at bestride i over 40 år! Således var han også klubformand ved sin død.

I hans formandstid voksede Aabybro til at blive en af Nordjyllands både største og stærkeste klubber. I klubbens bedste år rådede man over et særdeles kapabelt mesterrækkehold, og man udkæmpede adskillige sjove og mindeværdige turneringer mod de øvrige klubber i den nu hedengangne Aalborg Skakring. Aabybro Skakklub blev hernede i Himmerland især kendt for den lange perlerække af hyggelige juleturneringer, som hvert år fandt sted på en lørdag i december. Selve juleskakken var selvfølgelig sjov i sig selv, men ved de lejligheder mødte man også gamle skakkammerater, fik sig en portion juleglögg og æbleskiver, og så skete det også ofte, at man fik en af de mange ekstrapræmier, som arrangørerne var i humør til at uddele – som regel med en lun kommentar fra Jens-Eriks side.

Ud over arbejdet i Aabybro Skakklub bestred Jens-Erik også i en menneskealder posten som formand for skoleskakken i Nordjylland. Den besad han indtil for få år siden, hvor Bjarne Søndergaard fra den nærliggende Jetsmark Skakklub tog over. Jens-Erik fik tag i mange skoler i landsdelen og fik dem til at indføre skoleskak af en eller anden slags, og han elskede at ytre sig om skoleskakkens fortræffeligheder.

Derudover var Jens-Erik i mange år – og helt indtil sin død – medlem af bestyrelsen for skakkens 7. hovedkreds – altså Nordjylland. Gennem mange år har jeg på den måde selv fået et nært kendskab og venskab til Jens-Erik, som til enhver tid var præget af venlighed, godt humør og lysten til at fortælle en god historie til fælles bedste.

I det civile liv var Jens-Erik lærer på Kærvejskolen i Aabybro, og han havde faktisk en anden meget stor fritidsinteresse, nemlig Hjemmeværnet. Også her har han leveret en stor organisatorisk indsats og været med til at indrette både Garnisonsmuseet i Aalborg samt Hjemmeværnsudstillingen på Aalborg Kaserne.

En nordjysk skakkæmpe er faldet. Jens-Erik døde efter et halvt års sygdom lørdag den 16. oktober – netop som Løvfaldsturneringen stod på. Han blev 75 år.

HA

Massiv opslutning til årets pokalturnering v/HA

Klubbens medlemstal er voksende, og det afspejlede sig klart, da pokalturneringen gik i gang mandag d. 22. november. Traditionelt har der været en håndfuld spillere, som af uransagelige årsager ikke har ønsket at deltage i denne turnering, som jo også kræver tilstedeværelse gennem alle 3 spilleaftener, men på trods heraf stillede ikke færre end 25 spillere til start. De 8 med de højeste ratingtal blev seedet og fordelt med 2 spillere i hver af de 4 indledende grupper, og så blev de 17 andre fordelt ved vilkårlig lodtrækning.

Der skulle spilles alle mod alle med 20 minutter pr. parti, og de hver 4 øverstplacerede ville så gå videre til 2. aften. I bedste Champions League-stil ville nr. 1 og 2 være seedede til 2. runde, således at 1/2´ere ville trække 3/4´ere.

Gruppe 1:

1. Johannes Struijk 4½

2. Rasmus T. Kristiansen 3½

3. Sven Erik Østergaard 3

4. Patrick Lemonnier 2

5. Stener Mousten 2

6. Martin Fahrenberg 0

Patrick gik videre efter et lynomkampsparti mod Stener. I øvrigt må man sige, at slutstillingen i høj grad svarer til det, man på forhånd kunne forvente.

Gruppe 2:

1. Peter Mikkelsen 5

2. Hans Andersen 4

3. Jørgen V. Schacht 3

4. Erik Ø. Knudsen 2

5. Erik Christensen 1

6. Kim Schacht 0

To eks-Hadsundspillere var med her, og Peter Mikkelsen slog straks fra sin entre fast, at han kommer til at snakke med om topplaceringerne i Skørping Skakklub. – Heller ikke denne pulje blev forstyrret af overraskelser.

Gruppe 3:

1. Niels Chr. Davidsen 5

2. Bo Bøgh Lassen 4½

3. Regnar Simonsen 4½

4. Peter Langeland 3

5. Martin Olsen 2

6. Poul Erik Kristensen 1½

7. Bjarni Sørensen ½

En ren dynamitgruppe, hvor mange af de useedede spillere faktisk besad en stor spillestyrke. Og samtidig var der en ekstra spiller netop her, så det var virkelig svært at slippe videre til aften 2. Der skete da også mange interessante ting i de indbyrdes partier. Regnar besejrede Niels Chr., men han måtte alligevel tage til takke med en tredjeplads i gruppen, da han efterfølgende tabte til Peter og måtte nøjes med remis mod Bo. Sidstnævnte tabte derudover til Niels Chr. – I slutstillingen stod Regnar og Bo så lige, og i omkampspartiet trak sidstnævnte, som også spiller en glimrende hurtigskak, det længste strå. – Sidste års store pokalsensation, Martin Olsen, trak sorteper i kampen om at kvalificere sig til næste runde, selv om han stod for to sejre undervejs.

Gruppe 4:

1. Søren Hauge 5

2. Brian Pedersen 3

3. Søren Boesen 2

4. Ulrich Fahrenberg 2

5. Poul Erik Simonsen 2

6. Flemming Kristiansen 1

Også her vandt en tidligere Hadsunder, Søren Hauge, mens Brian tog sig af andenpladsen. Poul Erik Simonsen stod faktisk til at kvalificere sig til videre deltagelse – måske endda som seedet – men han gled i smørret mod Flemming Kristiansen og tabte. Derpå skulle der spilles tripleomkamp mellem Søren Boesen, Ulrich og Poul Erik. Her fik Søren 2 p, Ulrich 1 p og Poul Erik Simonsen bar rumpe, så de første gik videre. – Senere skulle det dog vise sig, at Poul Erik smuttede med til ottendedelsfinalerne på afbud.

Alt i alt må man konstatere, at indledende runde ikke blev ”ramt” af de helt store sensationer. Gamle Skørpingfolk var vel lidt overraskede over, at Regnar ikke gled videre som seedet, men ellers kunne man nok ikke have fået de helt store odds på at have tippet på slutstillinger som de ovenstående.

-

På andenaftenen skulle der spilles ottendedels- og kvartfinaler. To spillere, nemlig Peter Mikkelsen og Ulrich Fahrenberg, var forhindret i at stille op – sidstnævnte fordi, han var i Frankrig for at undersøge muligheden for at få et job der. Blandt flere villige reserver udvalgtes Poul Erik Simonsen og Stener Mousten til at være med i stedet, da de jo havde opnået femtepladser i den indledende runde.

Ottendedelsfinalerne forløb således:

Peter Langeland – Brian Pedersen 0 – 1

Niels Chr. Davidsen – Sven Erik Østergaard 1 – 0

Erik Ø. Knudsen – Johannes Struijk 0 – 1

Bo Bøgh Lassen – Stener Mousten 1 – 0

Jørgen V. Schacht – Patrick Lemonnier 0 – 1

Rasmus T. Kristiansen – Søren Boesen 1 – 0

Hans Andersen – Regnar Simonsen ½ - ½ 1 – 0

Poul Erik Simonsen – Søren Hauge 0 – 1

Mest overraskende var det, at Jørgen, som har haft et helt forrygende halvår, måtte ned mod Patrick. Men sidstnævnte har et rigtig tav godt på pokalskakken, hvilket han da også skulle bekræfte sidenhen i turneringen. Rundens mest åbne parti stod mellem Regnar og undertegnede. Jeg bringer et kort glimt fra opgøret:

Hvid: Hans Andersen

Sort: Regnar Simonsen Spillet d. 06.12.10

1, Sf3 Sf6 2, g3 b6 3, Lg2 Lb7 4, d4 g6 5, 0-0 Lg7 6, c4 0-0 7, Sc3 d6Det er muligt, at jeg i fordums tider gik for at være klubbens forsigtige spiller, men som partiet viser, har Regnar med sit yderst tilbageholdende fløjspil for længst overtaget denne titel. 8, Dc2 Sbd7 9, Td1 Tc8 10, e4 c5?! Hænger godt sammen med sorts foregående træk, men giver mig en god mulighed. 11, e5 Se8?! 11. – Sg4 eller 11. – Lxf3 er nok bedre, men sort har allerede en problematisk stilling.

C:\Documents and Settings\NIELS CHRISTIAN\Skrivebord\dec 5.jpg

12. e6! Det ville man nok have spillet á tempo i et lynparti, men jeg brugte for lang tid på at regne varianter igennem (dumt, når betænkningstiden er 45 minutter!), hvilket jeg siden kom til at betale for. Pointen er, at på 12 – fxe6 fortsætter hvid med 13. Sg5! med den frygtelige trussel 14. Se6 med dronningfangst eller tab af løberen på b7. Sort må altså gå ind på 13. – Dc7, 14. Sxe6 med kvalitetsgevinst og glimrende stilling. På 13. – Sdf6 følger 14. exf7+ Txf7, 15, Sg5 med kvalitetsgevinst. Af uransagelige grunde spillede Regnar meget hurtigt det træk, jeg også havde regnet mest på, nemlig 12, - Lxf3?! Det følgende viser, at jeg trods alt havde regnet rigtigt: 13, exd7 Lxd1 14, dxc8(D) Det er et stykke tid siden, at jeg har haft to dronninger på én gang. 14, - Dxc8 Men ak, glæden var kun kort. Bemærk, at den sorte springers uheldige placering på e8 forhindrer 14, - Lxc2. 15, Dxd1 cxd4 16, Sd5 Jeg er kommet ud af kombinationen med en officer i overvægt, men sort har fået to bønder til gengæld. Regnar fortalte efter partiet, at der gik en rum tid, inden han opdagede, at han havde mistet en officer, og det var jo årsagen til, at han så hurtigt havde besluttet sig for 12. – Lxf3. Men Regnar spillede på trods af den vanskelige stilling partiet rigtig godt her fra træk 16, og han fik endda siden aktivt modspil og kunne vist have vundet. I kraftig, gensidig tidnød havde jeg T + L mod T og stadig to minusbønder, og her tilbød Regnar remis, hvilket jeg modtog. – I lynomkampen vandt jeg ret ubesværet, så ”retfærdigheden” sejrede til sidst!

Ved 21.30-tiden kunne kvartfinalerne så begynde, og det udviklede sig til en jævnbyrdig forestilling med disse resultater:

Brian Pedersen – Bo Bøgh Lassen ½ - ½ 0 – 1

Niels Chr. Davidsen – Patrick Lemonnier ½ - ½ 1 – 0

Johannes Struijk – Søren Hauge 0 – 1

Rasmus T. Kristiansen – Hans Andersen ½ - ½ 0 – 1

Kun én spiller var i stand til at vinde i 1. omgang, nemlig Søren Hauge. Det skete i et opgør, som der allerede siden er blevet talt meget om, og som Søren har lovet vil tilflyde klubbladets januarnummer. Kort sagt var Johannes vist i gang med at udføre årtiets kombi, men Søren fandt et drømmeforsvar og vandt. Vi glæder os til at kigge med!

Patrick var meget tæt på at levere den helt store sensation, da han førte med D for T mod Niels Chr. Desværre ”kom han til” at tilbyde remis, da han ikke lige kunne finde en gevinstvej. Nok en fejl, da man ikke kan regne med at få en så stor fordel mod NCD to gange i træk. I omkampspartiet fik Davidsen da også hurtigt fordel og vandt.

Bo viste igen formatet, da han slog Brian i to omgange, og så missede jeg en måske-gevinst i et L/S-slutspil mod Rasmus. I lynpartiet fik jeg straks stor fordel og vandt relativt sikkert.

I semfinalerne blev det til to ”Skørping/Hadsund”-opgør (bare rolig, vi skal nok snart glemme, at I engang holdt til i fjordbyen!), nemlig

Søren Hauge – Niels Chr. Davidsen ½ - ½ 0 – 1

Hans Andersen – Bo Bøgh Lassen 1 – 0

Det første parti var ganske interessant set i lyset af den kavalkade af gamle opgør, som har været vist her i klubbladet i løbet af efteråret. Endnu en gang fik de to kombattanter en meget lige kamp. En overgang havde Søren en mikroskopisk fordel, men remis var vist hele vejen igennem det mest sandsynlige. I omkampen fik Niels Chr. derimod hurtigt initiativ og fordel (man skal under ingen omstændigheder give ham begge på én gang!), og han vandt da også ret ubesværet.

Det samme gjorde jeg mod Bo, og et par præcise træk gjorde det ret hurtigt af med sort.

Hermed var der lagt op til en finale mellem Niels Chr. og undertegnede:

Niels Chr. Davidsen – Hans Andersen 1 – 0

Vi har mødt hinanden mange gange i løbet af det sidste halvår. Det har ført til en række udmærkede partier, men jeg skal blankt erkende, at han har en klar fordel på resultatsiden (en gang fusker, altid fusker – hvilket vel dybest set dækker over, at Niels Chr. stort set altid har et fornuftigt forhold til skakuret, således at han altid har rimeligt med tid, når det rigtigt brænder på. Andre – fx jeg selv – har det i lidt for høj grad anderledes.

I finalepartiet åbnede hvid lidt overraskende med 1. b3 (efter flere partier med 1. f4 e5, 2. fxe5 d6, 3. exd6 Lxd6, 4. Sf3…). Jeg fik et godt initativ, men måske ikke objektiv fordel, men det korte af det lange blev, at hvid parerede mit angreb, tilbød afbytning, hvilket jeg afslog, og så vandt han til slut. Øv-bøv, men en flot præstation af NC, som måtte gennem mange vanskeligheder i denne pokalturnering. Han fik derefter for x. gang sit navn på pokalen – spørg ham selv om det præcise antal, for det vil han så gerne fortælle….!

Partiet i dets fulde længe er desværre gået tabt, da det blev afgjort i tidnød. Men Pokalvinderen viser den del, der er opskrevet, andetsteds i bladet.( På grund af det kolde vejr er partiet lagt på is men vil blive forsøgt genoptøet til et senere nummer, NC)

Pokalturneringen 2010 blev en rigtig god turnering. Det kunne være sjovt, hvis samtlige aktive medlemmer vil deltage i vinteren 2011!

Her et par julenødder/NC

Der bliver sat en flaske rødvin på højkant pr. løst opgave. Flere rigtige trækkes der lod. Løsninger mailes til ncdhellum@mail.dk

Opgave 1, hvid trækker og sætter mat i tre. Partiet er mellem Morphy og Thompson

C:\Documents and Settings\NIELS CHRISTIAN\Skrivebord\dec 9.jpg I.jpg

Opgave 2, hvid trækker og sætter mat i tre, spillet mellem Madame de Remussat og Napoleon

C:\Documents and Settings\NIELS CHRISTIAN\Skrivebord\dec 10.jpg J.jpg

Rødvinsturneringer bliver stadigt mere populære v/HA

Klubbens rødvinsturneringer får større og større tilslutning. Det er rart at se, at de spillere, som er slået ud af pokalen, straks rejser sig igen i forsøget på at vinde andre triumfer.

I år blev der faktisk spillet 3 turneringer, da det blev besluttet at spille om rødvin på glögg-aftenen den 20. december.

Rødvinsturnering 06.12:

Der blev spillet 20-minutters partier – alle mod alle. De 20 minutter blev baseret på ratingtal mere eller mindre ulige fordelt – spændende fra 2/18 til 8/12. Turneringen igennem skulle denne model faktisk vise sig at være meget brugbar og retfærdig i den forstand, at alle havde rimelige chancer.

1. Bjarni Sørensen 4

2. Flemming Kristiansen 4

3. Ane Østergaard 3

4. Martin Fahrenberg 2

Niels Riis 2

6. Makoto (Japan) 0

Bjarni vandt omkampen mod Flemming, hvorved de scorede henholdsvis en flaske rødvin (billig – bare rolig, Brian!) og en plade Marabou. – Et par navne på listen er nok ukendte for en del. Ane har været vært for 2 sommerskakstævner i Tisted Holter og udmærker sig i øvrigt ved at være datter af Sven Erik og ved at være en noget nær verdensberømt musikskaber. Og så er hun i øvrigt også ansvarlig for frugtsalaten ved årets julefrokost. – Makoto (efternavnet er lige nu ikke kendt af redaktionen) har fået kendskab til klubben via Patrick. Begge er i øvrigt potentielle medlemmer af Skørping Skakklub, så behandl dem godt, hvis du møder dem!

Rødvinsturnering 13.12:

Den følgende mandag var der 12 spillere til stede – lige præcis tilstrækkeligt til to grupper, som blev delt efter styrke. Resultaterne:

Gruppe A:

1. Regnar Simonsen 5

2. Søren Boesen 3

3. Rasmus T. Kristiansen 2

Brian Pedersen 2

Bjarni Sørensen 2

6. Patrick Lemonnier 1

Gruppe B:

1. Flemming Kristiansen 4

2. Martin Fahrenberg 4

3. Erik Christensen 2

Stener Mousten 2

Leif Larsen 2

6. Poul Erik Simonsen 1

En fremragende præstation af Martin Fahrenberg, som dog måtte ned i omkampen om førstepladsen mod Flemming. Altså rødvin til Regnar og Flemming og Marabou til Søren og Martin. – I øvrigt debuterede Leif Larsen – tidligere Hadsund-spiller – i klubben denne aften. Velkommen til Leif!

Rødvinsturnering 20.12:

Denne aften var ikke færre end 16 mødt op, og det resulterede i 2 puljer á 8 spillere – igen alle mod alle. Partierne blev følgelig kortet ned til 15 minutter, og opdelingen ændret til at strække sig fra 2/13 til 7/8. – Ud over skakspillet skulle deltagerne også passe deres æbleskivetallerken og deres glöggkrus. I køkkenet stod nemlig Finna Simonsen, som tilberedte de dejlige julesager og sørgede for, at de til stadighed var varme.

Resultater:

Gruppe A:

1. Regnar Simonsen 5½

2. Hans Andersen 5

3. Bo Bøgh Lassen 4½

Peter Mikkelsen 4½

5. Søren Hauge 3½

6. Sven Erik Østergaard 2½

7. Jonas Bilstrup 1½

8. Rasmus T. Kristiansen 1

Regnar kan godt lide rødvin, hvilket han har understreget i disse turneringer. Peter Mikkelsen var ratingfavorit, men havde det hårdt, og så skuffede Rasmus, som ellers er god til at spille hurtigt, ved at indtage jumbopladsen. Andenpladsen gik til en velspillende formand…

Gruppe B:

1. Bjarni Sørensen 6

2. Poul Erik Simonsen 5

3. Stener Mousten 5

4. Søren Boesen 3½

Leif Larsen 3½

6. Flemming Kristiansen 3

7. Erik Christensen 1

Patrick Lemonnier 1

Her gik sejren og vinen ret overraskende til ”Den gamle frugtgrosserer”, mens Poul Erik Simonsen sikrede sig Marabou med nöt ved at slå Stener i en omkamp.

Jeg håber, at deltagerne har haft nogle gode stunder med de ”afslappende” rødvinspartier og takker for den fine opbakning. Og så skal jeg mindre de øvrige medlemmer om, at man jo sagtens kan tillade sig at spille om rødvin, selv om man tidligt blev slået ud af pokalen eller selv om man slet ikke var med i den!

Årets højdespringer har prøvet det før v/HA

Endnu et år er gået, og det er tiden at gøre op, hvem der er ”Årets højdespringer 2010”. Alle ændringer er beregnet herunder, idet nye spillere fra Terndrup og Hadsund også er medregnet. Helt nye spillere i systemet er derimod ikke medtalt, hvilket er lidt ærgerligt for Jørgen Schacht, som har haft en kometagtig fremgang, siden han begyndte som klubspiller i august. Men Jørgen må bare fortsætte op imod stjernerne også i 2011, så skal han nok få æren af at blive højdespringer om et års tid…

Spiller Rating 12/2009 Rating 12/2010 Ændring

Steffen S. Nielsen 2178 2174 - 4

Richard Lilja 2101 2104 + 3

Peter Mikkelsen 2047 2065 + 18

Elena G. Steffensen 2057 2013 - 44

Niels Chr. Davidsen 1937 1914 - 23

Johannes Struijk 1819 1902 + 83

Steen Møller 1895 1895 0

Arne Søgaard 1880 1891 + 11

Jacob Fog 1862 1876 + 14

Regnar Simonsen 1780 1851 + 71

Hans Andersen 1863 1848 - 15

Brian Pedersen 1574 1780 + 206

Arne Christensen 1775 1775 0

Søren Hauge 1780 1761 - 19

Jakob Søgaard 1685 1711 + 26

Bo Bøgh Lassen 1667 1673 + 6

Rasmus T. Kristiansen 1698 1672 - 26

Sven Erik Østergaard 1629 1660 + 31

Jørgen V. Schacht ----- 1571 ---

Jonas Bilstrup 1613 1550 - 63

Jens Ole Andersen 1464 1511 + 47

Ole Østergaard 1508 1508 0

Peter Langeland 1457 1507 + 50

Morten M. Hansen 1480 1505 + 25

Heine Kragelund 1549 1464 - 85

Anker Nielsen 1459 1459 0

Patrick Lemonnier 1330 1426 + 96

Erik Ø. Knudsen 1331 1399 + 68

Jesper Møller 1498 1357 - 141

Søren Boesen 1267 1331 + 64

Vagner Christensen 1330 1327 - 3

Poul Erik Kristensen 1175 1306 + 131

Claus Jacobsen 1200 1303 + 103

Martin Olsen 1400 1297 - 103

Bjarni Sørensen 1278 1285 + 7

Stener Mousten 1250 1226 - 24

Niels Riis 1207 1216 + 9

Leif Larsen 1261 1209 - 52

Jens Müller 1042 1148 + 106

Kim Schacht ---- 1146 ---

Ulrich Fahrenberg 1142 1135 - 7

Preben Jørgensen 1195 1130 - 65

Poul Erik Simonsen 1339 1129 - 210

Flemming Kristiansen 1000 1102 + 102

Martin Fahrenberg 1000 1000 0

Hans Gullestrup 1000 1000 0

Erik Press Christensen ---- 1000 ---

Lad os straks slå fast, at titlen blev vundet særdeles overlegent denne gang. Med en tilvækst på ikke færre end 206 dejlige ratingpoints gik æren og den tilhørende pokal til Brian Pedersen. Det var faktisk også Brian, der fik pokalen da titlen blev indstiftet i 2006 – dengang gik Brian frem fra 1325 til 1557! Til lykke til Brian, der med den fart kan blive mesterspiller, før man aner det.

Fire andre spillere – alle fra den nedre tredjedel af listen – lagde mere end 100 points til deres sum i løbet af 2010. Det var Poul Erik Kristensen (tidligere Terndrup), som scorede 131 og derudover Jens Müller, Claus Jacobsen og Flemming Kristiansen (også tidligere Terndrup), som alle øgede med en smule mere end 100.

2010 indebar selvfølgelig ikke fremgang for alle. Et rigtig annus horribilis blev det for Poul Erik Simonsen, som gik ikke færre end 210 retur – ganske vist fra et relativt højt udgangspunkt sidste nytår, men Poul Erik er næppe tilfreds. Blandt andet kostede seniorturneringerne en del. - Jesper Møller, som betalte 141 points til fælleskassen, må også bruge lidt af 2011 til at underkaste skakspillet en Steinitz-Lasker-analyse, eller hvad den slags nu hedder inden for hans felt.

I toppen, hvor der normalt sker mere moderate ændringer, kan vi finde store plusser til Johannes Struijk, der vist også selvtrænede i ferierne, og til Regnar Simonsen, der var kommet alt for langt ned i 2009. Også Patrick Lemonnier kan være tilfreds med + 96; hans plus bunder vist i, at han et stykke henad vejen kan forstå indholdet af Richard Liljas foredrag…

Årsquiz 2010 v/Steffen Nielsen + HA

Her kan du se de rigtige svar på årsquizzen for 2010. Vinderne af konkurrencen kan du derimod først finde i januarnummeret af klubbladet, og der optræder også årsquiz 2011. Det vil på den måde være muligt for medlemmer, der ikke er til stede til julefrokosten den 27. december at tippe med om begivenhederne i det forestående år.

I det følgende er det korrekte svar fremhævet med fed skrift:

01. Hvem bliver klubmester i Skørping i sæsonen 2009/10?

a) Hans Andersen

b) Niels Chr. Davidsen

c) En tredje spiller

02. Hvordan går det Skørpings førstehold i 2. division?

a) De bliver nr. 1 – 5

b) De bliver nr. 6

c) De bliver nr. 7 – 8

03. Hvem bliver danmarksmester i skak 2010?

a) Sune Berg Hansen

b) Peter Heine Nielsen eller Allan Stig Rasmussen

c) En helt fjerde

04. Hvem blive danske mestre i fodbold i sæsonen 2009/10?

a) FC København

b) OB

c) Et tredje hold

05. Hvem bliver verdensmester i fodbold i 2010?

a) Argentina, Brasilien eller Frankrig

b) England, Tyskland eller Spanien

c) Et syvende hold

06. Hvordan går det Danmark ved VM i Sydafrika?

a) Danmark ryger ud efter det indledende gruppespil

b) Danmark ryger ud efter ottendedelsfinalen

c) Danmark kommer til kvartfinalen eller længere

07. Hvordan går det Nordkorea til VM i Sydafrika?

a) Nordkorea får 0 points og scorer maksimalt 1 mål

b) Nordkorea får 0 points og scorer to mål eller flere

c) Nordkorea får 1 point eller flere

08. Hvem fører FIDE´s verdensrangliste pr. 20.12.10?

a) Magnus Carlsen

b) Veselin Topalov eller Vladimir Kramnik

c) En helt fjerde spiller

09. Hvilket af følgende ord siger Dronning Margrethe først i sin nytårstale ved årsskiftet 2009/10?

a) prinsesse, abdicere, rygerlunger, Afghanistan, vanskeligheder, København

b) klimatopmøde, Rommedahl, søens, Bondam, indlandsisen, folk, Jylland

c) Dronningen nævner ingen af de ovennævnte ord

10. Hvem får Nobels Fredspris i 2010?

a) Barack Obama eller en anden fra det nord- eller sydamerikanske kontinent

b) en repræsentant fra Asien, Australien eller Afrika

c) En europæer

11. Hvad søges der mest på via Google i november måned (kilde Google Trends)?

a) Magnus Carlsen

b) Garry Kasparov

c) Anders Fogh

12. Hvor mange tildeles Elefantordenen i løbet af 2010?

a) 0

b) 1

c) 2 eller flere

13. Hvor mange af quiz-deltagerne til julefrokosten undlader at udfylde dette spørgsmål? (Det giver 0,5 point at undlade at udfylde spørgsmålet, hvorved du altså maksimalt kan opnå 12,5 points i den samlede quiz)?

a) 0 – 1

b) 2 – 4

c) 5 eller flere

De 13 rigtige blev dermed b a b – a b a – a c b – b a a a.

Partier

Fra første runde i holdturneringen i 2. div. Gr. 5 skal vi her se på afslutningen af det særdeles spændende parti mellem Richard Lilja med de sorte brikker og ++++ fra Skødstrup med de hvide brikker. Richard har tidligere afslået remis og forsøger at presse sin modstander på både tid og spil i følgende stilling hvor man er nået til sorts træk nr. 61

C:\Documents and Settings\NIELS CHRISTIAN\Skrivebord\dec1.jpg a.jpg

61.- g5(!) hvid kan nu ikke slå på b7, da der følger Dc1 og når kongen på 2. række, så er der skak på c2 og slag på h7, med et vundet slutspil. Der kunne også spilles 61.- a5 62.Txb7 Dxh2 63.Thg7 Kf8 64.Tbf7 Ke8 65.Te7 Kd8 66.Tef7 Dh1+ 67.Kf2 Dh4+ 68.Ke3 Ke8 69.Ta7 Dg5+ 70.Ke4 Df5+ 71.Kd4 Df2 72.Kd5 Kf8 og spillet kom trods alt ikke ud over remisgrænsen. 62.The7 Df6+ 63.Kg2 Kf8 64.Th7 h4 65.Txb7 h3+ (?)

C:\Documents and Settings\NIELS CHRISTIAN\Skrivebord\dec2.jpg B.jpg

66.Kg1(?) skak er svært, sort kunne roligt have spillet 66.-Txh3 da 67.Dc6+ Tf3+ 68.Ke8 Tg7 giver visse gevinstchancer, men nu taber Richard koncentrationen og spiller 66.-De5??? ser straks sorts fortsættelse og opgiver. Der ville følge 67.Tb8+ Dxb8 68.Th8+ Kg7 69.Txb8. Kedelig nedtur for Richard. Dermed endte kampen med en 4½ - 3½ sejr til Skødstrup. Heldigvis tog Richard revanche allerede i næste runde hvor han med de sorte brikker i flot stil nedspillede Jan Rewitz i en Kongeinder. Partiet følger her:

Spillet 21.11.2010

Hvid: Jan Rewitz

Sort: Richard Lilja

1.d4 g6 2.c4 Lg7 3.Sc3 Sf6 4.e4 d6 5.Sf3 0-0 6.Le2 e5 7.0-0 Sc6 8.d5 Se7 9.Se1 Sd7 10.f3 en smule passivt spillet, nu forsøger sort at få åbnet spillet med 10.-f5 11.g4? undervurderer Richards taktiske slagkraft, i stedet blotlægger hvid sin konge uden at få et angreb ind på sort 11.- Kh8 12.Le3 Sg8 13.Dd2 f4 sort vælger at øge sin terrænovervægt, og satser på at åbne spillet i h-linjen14.Lf2 Lf6 15.Kg2 Lh4 16.Lg1 Tf7 17.Sd3 h5!

C:\Documents and Settings\NIELS CHRISTIAN\Skrivebord\dec 3.jpg C.jpg

18.c5 hvid forsøger sig med angreb på modsatte fløj, hvilket er helt i tråd med lærebøgerne, men løbet er kørt og Richard fører sikkert partiet til gevinst 18.- Dg5 19.Lf2 hxg4 20.Lxh4 gxf3 21.Kxf3 Dxh4 22.cxd6 cxd6 23.Sf2 Dh5+ 24.Sg4 Sdf6 og hvid opgav

Noter NC

Den fortsatte ”skrøne” fra gamle dage/NC

Her følger det sidste parti fra omkampen om klubmesterskabet i 1971/72 mellem Søren Hauge og Niels Chr. Davidsen

Spillet den 21.07. 1972

Hvid: Niels Chr. Davidsen

Sort: Søren Hauge

1.e4 c5 2.Sc3 Sc6 3.f4 d6 4.Sf3 a6 5.a4 e6 6.d3 Le7 7.Le3 Dc7 8.Le2 Sf6 9.0-0 Sg4 10.Ld2 0-0 11.De1 Sb4 sort laver et par vilde udfald med springerne, men ret beset er det nok mest spildtræk 12.Tac1 f5 13.h3 Sh6 14.Dg3 Sf7 15.Sg5 d5 16.Sxf7 Txf7 17.exd5 exd5 18.Lf3 Le6 19.Tfe1 Dd6 20.Te2 Lf6 21.De1 Tfe7 22.g4 Tae8 23.g5 Ld4+ 24.Kg2 Lf7 25.Df1 Txe2+ 26.Lxe2Le3 27.Lxe3 Txe3 28.Sd1 Te8 29.c3 Sc4 30.Tc2 d4 31.c4 Te7 32.Kg3 Le8 33.b3 Sb4 34.Td2 Lc6 35.Lf3 Lxf3 36.Dxf3 Dc6 37.Te2 Dxd3 38.Kxf3 Kf7 39.Sf2 Sc6 40.Txe7 Kxe7 Sort har manøvreret fornuftigt rundt og har nu fået spillet over i et springerslutspil. Her kommer Søren Hauges bedre forståelse for teknikken til sin ret og han presser hvid i bund.

C:\Documents and Settings\NIELS CHRISTIAN\Skrivebord\dec 7.jpg G.jpg

41.Ke2 Sa5 42.b4 cxb4 43.Kd2 Sc6 44.Kc2 a5 45.Sh1 Sd8 46.Sg3 g6 47.Se2 Se6 48.h4 Kd6 49.Kd2 Kc5 50.Kc2 Sg7 51.Kb3 Sh5 52.Kc2 Sg7 53.Kb3 Se6 54.Kc2 Kb6 55.Kd2 b3 56.Kc1 Kc5 57.Kb2 Kb4 58.Sc1 Sc5 59.Se2 Sxd3+ 60.Kb1 Kxc4 og hvid opgav med resultatet at Søren Hauge blev klubmester 1971/72. Fuldt fortjent. Slutstillingen på brættet ses her:

C:\Documents and Settings\NIELS CHRISTIAN\Skrivebord\dec 8.jpg H.jpg

Desværre blev det jo samtidigt et midlertidigt farvel til Søren Hauge, idet der blev oprettet en skakklub i Hadsund, hvor Søren jo boede og fungerede som lærer. Det midlertidige farvel løb over de næste 38 år, men så i år er Søren H som bekendt igen startet i Skørping. Vi har allerede krydset klinger i vores pokalturnering, hvor det med hiv og sving lykkedes mig at vinde og dermed gå videre til finalen. Omtales andetsteds i bladet.

Turneringstavlen fra 1971/72 har Søren Hauge også bevaret (hvilken orden i arkiverne!!) og den ses herunder.

Klubturneringen 1971-72

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Ialt

Plc.

1. Søren Hauge

--

½1

11

½½

½1

01

10

11

13

1/2

2. Arne Christensen

½0

--

½0

01

½½

10

11

10

10

4/5

3. Arne Valsted

00

½1

--

½½

½½

½0

11

11

½0

01

4/5

4. Niels Chr. Davidsen

½½

10

½½

--

½1

11

11

½1

½1

½1

13

1/2

5. John Steffensen

½0

½½

½½

½0

--

00

½½

11

½1

10

6

6. Arne Søgaard

10

10

½1

00

11

--

½½

11

11

½1

12

3

7. Anker Nielsen

10

00

00

00

½½

½½

--

01

01

½0

9/10

8. Jakob Søgaard

10

00

½0

00

00

01

--

½½

9/10

9. Jens Thygesen

½0

10

½0

½0

00

01

--

6

8

10. Jørgen Boeriis

00

½0

01

½0

10

½½

½1

--

7

Ovenstående navne vækker måske ikke de store genkendelsesminder hos vore mange nye spillere. For os veteraner er det dog noget anderledes. Heldigvis er der også flere af spillerne der stadig har tilknytning til klubben. Arne Christensen er stadig medlem af klubben, men ikke aktiv, Arne Valsted fortsatte i flere år med skak i Vejgaard Skakklub, men er også inaktiv nu, John Steffensen flyttede til Silkeborgkanten og ham har vi ikke haft kontakt med i flere år. Arne Søgaard, mange årig klubmester, ser vi af og til i klubben, og så sent som sidste år vandt han et parti som indkaldt reserve til 2. div. Holdet, Anker Nielsen bor i ”De neder Byer” (ved Randers) og har rundet de 93 år. Anker er i øvrigt æresmedlem af klubben. Jacob spiller også i klubben, men har været forhindret det sidste halve år. Jens Thygesen og Jørgen Boeriis er begge gået til de evige skakmarker. Dette var afslutningen på omkampen om mesterskabet i 1971/72. Søren er jo nu atter i klubben og vil sikkert forsøge at lægge billet ind på endnu et klubmesterskab. I de følgende blade vil der komme mange flere partier fra gamle dage takket være Søren Hauge. Jeg har fået flere gode og spændende partier og historier fra Sørens hånd, så glæd jer til kommende numre.

Seniorskak / NC

Inden vi går helt i spagat over ungdomslinjen i klubben og disses resultater på mange forskellige skakfronter ( ungdom er her spillere under de seksti år) , er det værd at bemærke at vi også har meget aktive spillere inden for seniorskakken. Gennem flere sæsoner har Poul Erik Simonsen og Niels Riis været trofaste deltagere i EMT turneringer afholdt af Nørresundby Skakklub netop for seniorer. Kampene afvikles hver anden torsdag eftermiddag og med en turnering om efteråret og igen en om foråret. Begge turneringer er 5 runders og passer fint for mange spillere. Uden direkte at vide det vil jeg tro vi har mange flere spillere der kunne være potentielle deltagere for denne hyggelige form for turneringsskak!

Herunder turneringstavlerne fra efterårets turnering. Klubbladet håber snart at kunne vise et parti eller to fra turneringen.

Spilleplan og resultat fra gruppe 1

Klub

Rating 1420

30/9

14/10

28/10

11/11

25/11

I alt

Pl.

Forventet i alt

Aktuelt + / - forventet

Ny rating (kor. DSU)

Per Friis Nielsen

Nørresundby

1538

6

1

0.65

2

1

0.65

3

1

0.81

4

½

0.82

5

½

0.47

4

1

3.40

0.60

Folke Liwendahl

Nørresundby

1425

5

0

0.32

1

0

0.35

6

1

0.49

3

0

0.68

4

½

0.70

2.55

-1.05

Svend Aage Sørensen

Nørresundby

1292

4

0

0.52

5

1

0.17

1

0

0.19

2

1

0.32

6

0

0.32

2

1.50

0.50

Jens Chr. Hæsum

Sæby

1275

3

1

0.48

6

0

0.29

5

0

0.16

1

½

0.18

2

½

0.30

2

1.40

0.60

Normann Hansen

Nørresundby

1561

2

1

0.68

3

0

0.83

4

1

0.84

6

1

0.68

1

½

0.53

2

3.55

-0.05

Allan Eriksen

Nørresundby

1429

1

0

0.35

4

1

0.71

2

0

0.51

5

0

0.32

3

1

0.68

2

2.55

-0.55

Spilleplan og resultat fra gruppe 2

Navn

Klub

Rating 1170

30/9

14/10

28/10

11/11

25/11

I alt

Kor.

Pl.

Poul Erik Simonsen

Skørping

1232

2

1

0.62

4

0

0.49

6

0

0.52

7

0

0.62

5

1

0.79

2

Fadhel Alramahy

Nørresundby

1146

1

0

0.38

3

1

0.52

5

1

0.70

8

½

0.36

4

1

0.37

10.50

2-3

Peter Duun Kristensen

Nørresundby

1134

4

0

0.35

2

0

0.48

7

½

0.48

5

1

0.68

8

1

0.35

Leif Pedersen

Nørresundby

1241

3

1

0.65

1

1

0.51

8

1

0.49

6

½

0.53

2

0

0.63

12.00

1

Tommy Christensen

Sæby

1000

6

0

0.22

7

0

0.30

2

0

0.30

3

0

0.32

1

0

0.21

0

Bent H. Christensen

Nørresundby

1218

5

1

0.78

8

0

0.46

1

1

0.48

4

½

0.47

7

1

0.60

10.50

2-3

Gunner Poulsen

Tranum

1146

8

0

0.36

5

1

0.70

3

½

0.52

1

1

0.38

6

0

0.40

Niels Riis

Skørping

1246

7

1

0.64

6

1

0.54

4

0

0.51

2

½

0.64

3

0

0.65

Løsning på forsidediagrammet:

Sort fik sin vilje, og partiet trak ikke ud, da han fandt 1. – Tb1+! Fortsættelsen kunne blive 2, Kxb1 Sc3+ 3, Kb3 Sxd5 og springeren når lige tilbage og dækker på c7. Med udsigt til en springer i undervægt opgav hvid straks i partiet Kleijn – Reindermann, Groningen 2009.

http://farm1.static.flickr.com/209/498250339_d059172f31.jpg

http://2.bp.blogspot.com/_YftnIqYIyYM/TH5-6NCBpXI/AAAAAAAAATg/f62t0J8US4M/S750/Laurel+%26+Hardy-2.jpg

Gøg: ”Sssscccchhhh – der skal være stille i Skørping Skakklub, nu hvor de har fået nogle nye spillere fra Hadsund!”

Gokke: ”Naaarjj, er det rigtigt, nu havde jeg ellers sådan et godt træk, jeg ville hviske til ham med overskægget, for han står godt nok dårligt!”

Gøg: ”Man må heller aldrig hviske i en skakklub, for det er usportsligt!”

Gokke: ”Men, Gøg, jeg kan ikke rigtig forstå det – hvorfor skal der være ro i en skakklub, når der nu ikke ret tit er skak i en roklub???!”

(med en venlig tanke til Richard Lilja)

KALENDEREN

Mandag 27.12 Julefrokost

Mandag 03.01 Per Andreasen gæster klubben

Mandag 10.01 Skørping 3 – Aarsnibe 2

Mandag 10.01 Skørping 2 – Aalborg 6

Tirsdag 11.01 Aalborg 7 – Skørping 6

Tirsdag 11.01 Tranum – Skørping 5

Torsdag 13.01 Nørresundby 4 – Skørping 4

Søndag 16.01 Thy – Skørping 1

Mandag 17.01 Forårsturneringen, 1. runde

Mandag 24.01 Forårsturneringen, 2. runde

Søndag 30.01 Randers – Skørping 1

Mandag 31.01 Aarsnibe 3 – Skørping 2

Mandag 31.01 Skørping 6 – Aarsnibe 4

Mandag 31.01 Skørping 5 – Aalborg 7

Mandag 31.01 Skørping 4 – Tranum

Tirsdag 01.02 Aalborg 5 – Skørping 3

REDAKTION:

Redaktører: Niels Chr. Davidsen 98 39 81 35

ncdhellum@mail.dk

Hans Andersen 98 33 74 05 29 62 77 17

hansbael@tiscali.dk

Medhjælp: Søren Hauge

Steffen Slumstrup Nielsen

Næste blad forventes at udkomme ca. 20. januar. Giv os stof, stof og mere stof, tak!!!!